|

|
Selvhjælp i Grindsted og Omegn
Selvhjælpsgrupper er et tilbud til alle, der... - ønsker at dele erfaringer, følelser og tanker med ligestillede. - ønsker at hjælpe sig selv og støtte andre. - føler sig isoleret og ønsker kontakt med andre.
En selvhjælpsgruppe består typisk af tre til syv mennesker, som frivilligt og ligeværdigt mødes for at arbejde med et fælles emne og derved indgå i et netværk.
Opgaver der kan løses! Livsvanskeligheder skal ikke betragtes som problemer, men derimod som opgaver der kan løses. At indgå i en gruppe med ligestillede kan give dig en glæde og ikke mindst troen på dig selv.
Selvhjælp er at få fat i egne muligheder, finde frem til sine ressourcer, tage ansvar for sit eget liv og styre det i den retning man ønsker.
|